top of page

Ø-SKATTEJAGT

Lær Samsø, Ærø, Langeland, Fanø & Læsø bedre at kende på Ø-SKATTEJAGTEN; gå på opdagelse i finurlig lokalhistorie og tag en sej vindermedalje med hjem!

Sådan deltager du

  1. Køb dit skattejagtshæfte hos de lokale turistinformationer og evt. andre lokale aktører. Det koster 25 kr.

  2. Besøg de fem poster i hæftet og find svarene på spørgsmålene eller opgaverne i hæftet. Notér dine svar på side 9 i hæftet.

  3. Få tjekket dine svar hos de lokale turistinformationer og evt. andre lokale aktører og få udleveret din medalje.

Et illustrativt univers

For at gøre Ø-SKATTEJAGTEN børnerelevant og genkendelig på tværs af alle fem øer, har vi fået skabt et særligt univers af tegnede illustrationer på alle fem skattejagter.

Kunstneren bag hedder Silje Bruun, og hun bor selv på Langeland med sin familie.

Læg mærke til alle detaljerne i hendes fine illustrationer, som du også kan se her på siden. Måske kan du spotte alle de lokale henvisninger til øerne?

En skræddersyet skattejagt

Hver ø har skabt sin egen skræddersyede skattejagt, hvor du med dit skattejagtshæfte i hånden kommer rundt til fem forskellige lokaliteter på øerne, hvor du skal løse opgaver eller svare på spørgsmål.

Du kommer rundt til både natur, kultur, kendte og ukendte steder.

header_oeskattejagt.jpg
bottom of page